Søfragt til og fra Kina: Din guide til de store have

Kina kaldes ikke uden grund for "verdens fabrik". Uanset om du importerer elektroniske komponenter, tøj eller maskiner – eller måske eksporterer specialvarer den anden vej – er søfragt rygraden i din forsyningskæde. Det er den mest økonomiske måde at flytte store mængder gods på, men det kræver også, at du holder tungen lige i munden.

Her får du et ærligt indblik i, hvad du skal være opmærksom på, når du fragter varer over havene mellem Danmark og Kina.

FCL eller LCL? Find den rigtige plads til dine varer

Når du sender med skib, støder du hurtigt på to trebogsstavs-forkortelser: FCL og LCL. Valget mellem dem afgør både din pris og din risiko.

• FCL (Full Container Load): Du lejer en hel container (typisk en 20-fods eller 40-fods). Dette er den hurtigste og mest sikre løsning, fordi containeren bliver pakket hos din leverandør og først åbnet igen hos dig. Hvis du har mere end 15 kubikmeter gods, kan det næsten altid betale sig at snuppe en hel container.

• LCL (Less than Container Load): Hvis du kun har et par paller, deler du en container med andre importører. Det kaldes også stykgods. Det er genialt til mindre partier, men husk, at det tager lidt længere tid. Dit gods skal nemlig først køres til et lager i Kina for at blive pakket sammen med andres, og bagefter pakkes ud igen i Danmark.

Tålmodighed er en dyd (og en nødvendighed)

Hvor lang tid tager det egentlig? Som tommelfingerregel skal du regne med en transporttid på 35 til 45 dage på selve havet mellem de store kinesiske havne (som Shanghai, Ningbo eller Shenzhen) og de danske havne.

Men søfragt handler ikke kun om tiden på vandet. Du skal lægge en uge til i begge ender til toldbehandling, indlevering på havnen og den endelige levering med lastbil. Hvis du samlet set regner med 6-8 uger fra fabrikken i Kina til dit lager, bliver du sjældent skuffet.

De skjulte fælder: Incoterms og højsæsoner

To ting kan vælte dit budget eller din tidsplan fuldstændig, hvis du ikke er vågen:

1. Hvem har ansvaret? (Incoterms)

Når du forhandler med en kinesisk leverandør, skal I aftale handelsbetingelserne – de såkaldte Incoterms. Mange begår den fejl at acceptere CIF (Cost, Insurance and Freight), hvor leverandøren betaler fragten til Danmark. Det lyder billigt, men du risikerer at blive mødt med astronomiske "lokale gebyrer" på havnen i Danmark, før du kan få dine varer udleveret. Gå i stedet efter FOB (Free On Board), hvor leverandøren leverer varerne til havnen i Kina, og du selv styrer (og betaler for) fragten derfra via din egen danske speditør. Det giver fuld gennemsigtighed.

2. Det kinesiske nytår

Kina lukker stort set ned i flere uger under det kinesiske nytår (typisk i januar eller februar). Fabrikkerne står stille, og havnene er proppede. Det skaber et enormt pres ugerne op til, hvor fragtpriserne skyder i vejret, og der opstår kamp om pladsen på skibene. Sørg for at booke din søfragt i ekstremt god tid i overgangen til det nye år.

Hvorfor overhovedet vælge søfragt?

Selvom flyfragt tager under en uge, vinder søfragten på to helt afgørende punkter: pris og CO2-aftryk.

Søfragt er mange gange billigere end flyfragt, især når dit gods har en vis vægt eller volumen. Samtidig udleder transport med store containerskibe væsentligt mindre CO2 per transporteret kilo gods sammenlignet med fly. Hvis du har planlagt dit lager i god tid, er skibet den absolut mest fornuftige løsning for både pengepungen og samvittigheden.

Kom godt i gang

Det bedste råd til søfragt til og fra Kina er simpelt: Allier dig med en dygtig speditør som SpeedEx. Lad være med at klare det hele selv. En god speditør holder øje med toldregler, booker plads på skibene og sikrer, at dine varer ikke strander i en bureaukratisk jungle i Shanghai.